Har du tidligere forsøgt dig med linkbuilding, men har ikke rigtig formået at knække koden? Så får du her en introduktion til, hvordan du skal gribe opgaven an, eksempler på gode linkbuilding muligheder og hvem du bør kontakte.
Fremstil unikt materiale
Det som gør, god linkbuilding svært er, at du typisk skal komme på originale idéer og lave et produkt, som er unikt. Du kan naturligvis vælge at lade dig inspirere af tidligere linkbuildingprojekter som har fået succes. Her kan du vælge at lave en opdateret version, eller blot en bedre – hvis det er muligt. Et eksempel kunne være, at du falder over en infographic med titlen “De 10 mest populære feriedestinationer 2016”, som har fået en masse links. Her har du mulighed for at lave en 2017-version.
Du skal hele tiden have i mente, at dit produkt skal være så godt og så unikt, at andre hjemmesider er villige til at kreditere dig for at bruge det, i form af et link til din kundes side.
Eksempler på linkbuilding materiale er:
- Udførlige guides (10 tips til at spare penge i hverdagen)
- Illustrative infographics (7 fun facts om grise)
- YouTube video (sådan vælger du det rette outfit til festen)
Det komplicerede ved linkbuilding er, at du først og fremmest skal udarbejde et lækkert produkt – uanset om det er i form af tekst eller billeder. Når du har gjort det, skal du gang med at bygge en liste, over hjemmesider som du tror kunne være interesserede i at udgive dit materiale. Sådan her kan du gribe det an:
Nationale medier
Begynd med at lav en liste over nationale medier som Ekstrabladet, BT, Børsen osv. find en relevant kontaktperson og lav en liste.
Problemet med de nationale medier er, at de typisk ikke er meget for, at linke til eksterne hjemmesider, da de anser det som kommercielt indhold – hvilket de tager penge for. Når det så er sagt, er det et spørgsmål om at lave noget materiale af høj kvalitet, så er der stadig en chance for at de udgiver det.
Lokale medier
Har du lavet noget linkbuilding materiale, som har en eller anden form for lokal vinkel, er det oplagt at skrive til de pågældende lokalaviser. De er typisk mere tilbøjelige til at udgive dit materiale, da det oftere oplever “agurketid”, sammenlignet med nationale medier.
Nicher
Lav en liste over hjemmesider, som i en eller anden grad beskæftiger sig med samme branche som din kunde. Har du eksempelvis lavet en guide over 10 måder hvorpå man kan spare penge i hverdagen, er det oplagt at kontakte sites som beskæftiger sig med privatøkonomi.
Du bør dog undgå at tilføje direkte konkurrerende sites på din liste, da chancen for at de har lyst til at linke er minimal – det ville være at give deres konkurrent et forspring.
Sidste bemærkning
Nu har du fået en introduktion til hvordan du kommer i gang med at lave online markedsføring i form af professionel linkbuilding – så er det bare at komme ud over stepperne og få opsøgt potentielle kunder!
