Du kan sagtens få fat i en masse gratis ting, hvis du er ligeglad med om det har værdi eller er noget skrammel, men hvem gider have skrammel? Derfor har vi lavet en kort guide til dig, så du kan få fat i gratis ting af høj værdi, uden selv at skulle opfinde den dybe tallerken.
Gratis prøveperioder
Vores første forslag er at lede efter, hvilke produkter der tilbyder gratis prøveperioder på deres fulde versioner. Det kan være alt fra Youtube Music til Amazon Prime og Netflix. Med den gratis prøveperiode, får du typisk mulighed for at bruge et produkt helt uden omkostninger i 14 eller 30 dage. Nogle få steder får du helt op til 3 måneder, uden at skulle betale en eneste krone.
Når din prøveperiode udløber, kan du oprette en ny e-mail og få endnu en gratis prøve, og sådan kan du fortsætte, så længe du har lyst.
Betalte brugerundersøgelser
Det næste forslag er betalte online undersøgelser. Her udfylder du online spørgeskemaer, hvilket du bliver betalt for. Den mest almindelige betaling er gavekort hos gavekortudbydere, som du kan bruge på alverdens forskellige ting og oplevelser. Denne tilgang kræver lidt mere, for at få fat i gratis ting, men du behøver ikke at omgå nogle systemer, hvilket ovennævnte metode kræver.
Hvis din samvittighed eller tålmodighed ikke holder til gratis prøveperioder hele tiden, så kan dette være en løsning for dig.
Online konkurrencer
Mange hjemmesider giver dig mulighed for at vinde de produkter eller services, som de tilbyder. Det eneste du ofte skal gøre, er at tilmelde dig deres nyhedsbrev, hvorefter du automatisk deltager i konkurrencen. Her kan du vinde alt fra kroophold, rejser, restaurantbesøg, tv, computer, smartphones og meget mere.
Du skal selvfølgeligt lægge lidt arbejde i at finde de relevante online konkurrencer, men når det er gjort, kan du læne dig tilbage, og håbe på at det er dig, som er den heldige vinder.
Gratis spil
Tidligere kostede alle PC-spil 399 kr., men i dag er der stor variation på priserne. Mange i spil i dag koster næsten ingenting, og lige så mange spiludviklere, hvis ikke flere, er gået over til den såkaldte freemium-model, hvor spillet i sig selv er gratis. Her finder du underkategorier så som pay-to-win, hvor spiludbyderne tjener de deres penge på, at du bliver træt af hele tiden at skulle vente eller at taber dine spil, fordi dine modstandere har betalt sig til at få en fordel.
En anden, og lidt mere sober model, kan vi kalde “pay-to-skin”. Det er ikke en rigtig term, men dækker meget godt over modellen. Her betaler du ofte for kosmetiske udsmykninger (skins) til din karakter, men udsmykningen kan også komme i form af udsmykning til våben, nye lydeffekter, interface udsmykning, bedre adgang til servere og meget andet, som ikke giver dig en fordel i spillet, men gør det sjovere at spille.
