spiseforstyrrelse

Opdag en spiseforstyrrelse tidligt – En guide til pårørende

En spiseforstyrrelse er vel egentlig en af de værste sygdomme man kan have. Den påvirker både en psykisk og fysisk, og man har brug for omsorg og hjælp af de mennesker omkring en, hvis man skal have en mulighed for at blive rask igen.

Er man påvirket af en spiseforstyrrelse skal man med det samme have hjælp, da det kan tage hårdt på en, hvis man går med sygdommen selv. Det er kun i sjældne tilfælde at en person med en spiseforstyrrelse er kommet over sygdommen, uden at få hjælp udefra.

Der findes to slags spiseforstyrrelser

 

Anoreksi vil vise sig som nervøse ændringer i personens spisevaner. Efter en længere periode vil det påvirke personens vægt betydeligt, og det vil være synligt. Har du en pårørende der pludselig har tabt sig helt vildt, er det en god ide at tage en snak med personen. Det er vigtigt at du taler stille og roligt med personen, da han/hun vil være meget påvirket af situationen. Personen vil have en forvrænget opfattelse af sin krop,  men du kan hjælpe med at ændre den opfattelse!

Endvidere vil personen gøre alt hvad han/hun kan for at tabe sig, og har en enorm frygt for at tage på, selvom at person er langt undervægtig.

 

Bulimi minder om anoreksi, men består i helhed af anfald af tvangspisning. Personen vil stadig have stort fokus på mad, krop og vægt. Er man udsat for denne sygdom, vil man som ved anoreksi også have et utroligt forvrænget billede af sin krop.

En person med bulimi vil dog modsat en person med anoreksi ikke have nogen form for kontrol over sin spisning.

Grovæderi er det primære tema ved sygdommen, og efter at personen har fyldt sin mave med mad, vil personen forsøge at komme af med maden. Dette kan ske på mange måder, men de typiske metoder er; at kaste op, eller tage afføringspiller.

Modsat anoreksi, kan det være svært at se de fysiske konsekvenser ved sygdommen, da personen i mange tilfælde vil have en normal vægt.

 

Gode råd til at opdage sygdommene

For at du som pårørende har mulighed for at komme en af disse forfærdelige sygdomme i forkøbet har vi lavet en kort liste med ting du skal være opmærksom på:

  • Et ekstremt og konstant ønske om at være tynd
  • Forkert opfattelse af sin krop
  • Et overdrevet behov for motion
  • Slankekur på slankekur
  • Et vedvarende forsøg på at undgå specifikke typer madvarer
  • Måltider vælges fra

 

 

Leave a Reply