headhunting

5 fælder når du skal ansætte en ny medarbejder

Står din virksomhed og skal ekspandere, er det som regel ensbetydende med, at det går godt. Derfor kan er det måske også på tide, at udvide virksomheden med flere medarbejdere, hvilket kan virke ret lige til. Men jeg tillader mig at råbe vagt i gevær, for der kan være flere fælder forbundet med rekruttering af nye medarbejdere.

Her kan du læse fem fælder i forbindelse med medarbejder ansættelse. Dermed får du de bedste kort på hånden, når du skal i gang.


#1 Forventer den rette kandidat bare kommer

Det er en fejl at tro, at den gyldne medarbejder kommer ind ad døren, bare fordi du har lagt et stillingsopslag op. På samme måde som kandidaterne skal gøre deres bedste for at komme i betragtning til en stilling, skal du også udarbejde et stillingsopslag, som tiltrækker den rigtige kandidat.

 

#2 Går med den første og den bedste

Selvom det kan være fristende, at gå med den første kandidat, som opfylder de krav du stiller til jobbet, så tøv en kende. Det ville være synd, hvis du lod den perfekte kandidat smutte, bare fordi du ikke turde vente på den rigtige mand til jobbet kom ind ad døren. Sæt derimod tid af til at finde den, som du ved kommer til at klare jobbet bedst. Ønsker du hjælp kan det være en god idé, at hyre en headhunter til at gøre arbejdet.

 

#3 Bruger lidt ekstra tid på det

Det koster penge at rekruttere, læse ansøgninger og holde samtaler. Derfor kan du godt komme til at vente for lang tid på den rigtige kandidat. Selvom det er en god ting at vente lidt, så pas på med at holde rekrutteringprocessen kørende for længe. Jo længere tid du venter, des større er chancen også for, at de kandidater du har haft igennem finder sig noget andet – de er trods alt jobsøgende.

 

#4 Tager den med det bedste CV

Det kan være meget tiltalende at ringe til den med det pæneste CV og tilbyde personen jobbet med det samme. Men en stor del af et job er også, hvordan personen fungerer i samspil med de andre kollegaer. Overvej derfor nogle kandidater som:

  • Har ansøgt meget hurtigt
  • Har en anderledes ansøgning
  • Har prøvet at gøre sig bemærket på anden vis

Disse ting vidner om en kandidat, der prøver at fange din opmærksomhed, og derfor kan blive den perfekte medarbejder.

 

#5 At være reaktiv

Hvis du har en virksomhed, som er i udvikling og du skal tage skridtet til næste niveau, så gør det! Hvis ikke du handler proaktivt og ansætter folk, når der er brug for det, så risikerer du, ikke at kunne følge med din efterspørgsel. Når du så endelig ansætter en kan din chance være forbigået, fordi du ikke havde kapacitet til levere og kunderne derfor er rykket videre.

Leave a Reply